Big Fat Snake

Big Fat Snake

Biografi Historien om Big Fat Snake starter i 1988, hvor Peter Viskinde og Anders Blichfeldt mødes første gang, bragt sammen af en fælles bekendt, trommeslageren Søren Frederiksen.Den første gang de mødes indspilles et demo-bånd til brug for at lave jobs til bandet "The Werners". Ved indspilningen medvirkede også Erik Damgård på bas. Efter kort tid udskiftes Erik Damgård med Jan Tønder, og noget senere udskiftes Søren Frederiksen med Jens Fredslund. "The Werners" skifter navn til "Verners Verdensorkester" og samtidig udskiftes Jan Tønder med Asger Steenholdt, og ind træder først keyboard-spilleren Stig Kausmanas som dog lidt senere erstattes af Morten Bolvig.Bandet indspiller i den perioden en række demoer, men pladeselskaberne vil ikke udgive noget af det. Live-mæssigt går det fint i et års tid, men så begynder det at blive problematisk, idet der kommer færre og færre publikummer til koncerterne. I slutningen af ’90 udtræder Asger Steenholdt og Jens Fredslund, hvor efter "Verners Verdensorkester" går i opløsning.