Hafburd Konge Og Sivard Konge-Dansifelagi/현승민-H

歌手 : Dansifelagi / 현승민-H
语种 : 英语
时长 : 28:55

DOLBY 杜比全景声 下载

臻品母带 下载

臻品全景声 下载

臻品音质

HIRES Hi-Res 下载

FLAC 无损flac 百度云网盘下载

APE 无损ape 格式下载

320MP3 极高mp3 歌曲下载

128MP3 标准mp3 百度网盘下载

192OGG 较高ogg 下载

192AAC 较高aac 下载

96AAC 标准aac 百度云下载

Loading...

TXT Hafburd Konge Og Sivard Konge-Dansifelagi/현승민-H 文本歌词

Hafburd Konge Og Sivard Konge - Dansifelagi/H (에이치)
Hafburd konge og sivard konge
De yppede dennem en kiv
Alt om hin stolte signelille
Hun var så væn en viv
Hvad heller om I vinder mig
Eller en så væn en mo
Hafburd vågner om midnat
Fortæller han sine dromme
Vågen lå hans kære moder
Hun gav det så noje I gemme
Jeg dromte jeg var I himmerig
Udi så fager en by
Jeg havde stolt signelille udi min arm
Vi faldt igennem en sky
Det du var I himmerig
Det buder du vinder den mo
Det du faldt igennem en sky
For hende skal du do
Var det mig til lykke lagt
At jeg måtte vinde den mo
Så lidet ville jeg det vurde
At jeg skulle for hende do
Hafbur lader sig vokse hår
Og jomfruklæder skære
Så red han til kong sivards gård
At somme ville han lære
Midt udi den borgergård
Der aksler han sit skind
Så går han I bure
For stolten signelille ind
Det var hafburd kongens son
Han ind ad doren tren
Alle de derinde vare
De stode hannem op igen
Hil sidde I stolten signelille
Med moer og hoviske kvinde
Hafburd haver mig til eder sendt
Om I vil mig slojder kende
Hvad jeg kan gore for hafburds skyld
Det gor jeg jo so gerne
I skulle æde af fad med mig
Og sove hos min terne
Jeg har ædet med kongeborn
Og sovet I deres arm
Skal jeg gå med din terne I seng
Da dor jeg af den harm
Hor I det min skonne jomfru
I bære derfor ikke kvide
I skal æde med mig af fad
Og sove ved min side
Hvad jeg kan gore for hafburds skyld
Det gor jeg med godt skel
I skulle æde med af fad med mig
Og sove hos mig selv
Alle da sade de stolte jomfruer
Og syede hver som de kunne
Foruden hafburd kongens son
Han ridser de djur I lunde
Han skrev både hjort og hind
Som de I skoven runde
Efter syed stolten signelille
Det bedste som hun kunne
Alle da sade de skonne jomfruer
Og syed' det bedste de kunne
Foruden hafburd kongens son
Han legte med nålen I munde
Alle da sade de skonne jomfruer
Og syed' den silkesom
Foruden den forbandede terne
Hun gav det så noje I gemme
Det da meldte den tjenestemo
Hun havde så ond en tunge
Jeg så aldrig nogen skonne jomfru
Der mindre slojder kunne
Hun syer ikke så liden en som
Hun leger med nålen I munde
Hun får aldrig så stor en skål
Hun drikker den jo til bunde
Aldrig så jeg nogen skonne jomfru
Der havde to hænder som stål
Og aldrig så jeg så djærve ojne
Under nogen skon jomfrues brå
Sid og ti du arge terne
Og skot du intet om mig
Hvad jeg vender ojnene hid eller did
Jeg vender dem aldrig til dig
Han ridser hjort han ridser hind
Han ridser vilden rå
Så drev han den dag til ende
Til morke nat kom på
Han skrev roser og han skrev liljer
Og vilden fugl på kviste
De andre jomfruer undres derpå
Så nodig de hannem miste
Alle da sade de skonne jomfruer
Og syed ad natten så længe
Op stod stolten signelille
Hun lyster at gå til senge
Forst drog stolten signelille
Over den hojeloftsbro
Efter fulgte hafburd kongens son
Så hjertelig han lo
Lyset blev slukt og ternen gik ud
De tænkte de vare alene
Hafburd tager af sin kåbe blå
Hans brynje begynder at skinne
Det var hafburd kongens son
Satte sig I sengen ned
Det vil jeg for sanden sige
Hans brynje skinned derved
Hun lagde sine hænder på hafburds bryst
Udaf stor hjertens værk
Aldrig så jeg nogen skonne jomfru
Der havde så grov en særk
Hun lagde sine hænder på hafburds bryst
Udaf stor hjertens hue
Hvi ere ikke brysterne på eder voksen
Som på en anden jomfrue
Det e skik I min faders gård
At jomfruer ride til tinge
Thi ere ikke brysterne på mig voksne
Udaf de brynjeringe
I sige mig stolten signelille
Mens vi ere ene to
Er der nogen I verden til
Som dig står huen på
Der er slet ingen I verden til
Som mig stander huen på
Foruden hafburd kongens son
Og ham kan jeg ikke få
Foruden hafburd kongens son
Jeg aldrig med ojne så
Det volder alt hans gode rygte
Han rider til tinge og fra
Er det hafburd kongens son
I haver I hjertet så kær
Så vender eder hid allerkæreste min
Han ligger eder alt så nær
Er I hafburd kongens son
Hvi ville I mig så skænde
Hvi red I ej I min faders gård
Med hog på hojre hænde
Hor I hafburd kongens son
Hvi ville I mig så svige
Hvi red I ej I min faders gård
Og bad om mig tillige
Jeg var I din faders gård
Alt både med hog og hund
Din fader gav mig hånlige ord
Han spotted mig mangenlund
I tie kvær hafburd kongens son
I siger ikke så
Vågen ligger min terne
Og lyder hun derpå
Hor I hafburd kongens son
I vogte så vel eders liv
Fornemmer det min tjenestekvind
Hun ypper så ond en kiv
Hor I stolten signelille
Jeg ræddes ikke den færd
Foroven ved mit hoved
Der hænger mit gode sværd
Foroven ved mit hoved
Der hænger mit sværd af guld
Forneden ved mine fodder
Der ligger min brynje duld
Sammen lå de kongeborn
Mente de vare ene to
Ude da stod den arge terne
Og lydde hun derpå
Skam så få den arge terne
Fandt på så ondt et råd
Stjal hun bort hans gode sværd
Og så hans brynje blå
Stjal hun bort hans gode sværd
Dertil hans brynje blå
Så går hun I hojeloft
Hvor sivard konning lå
I vågne op sivard konge
I sove nu alt for længe
Nu er hafburd kongens son
Med eders datter I senge
Tat og ti du arge terne
Og lyv du ikke på hende
I morgen forend sol nedgår
Da skal jeg lade dig brænde
Hor I sivard konge
Og ville I mig ikke tro
Se her have jeg hans gode sværd
Dertil hans brynje blå
Det var sivard konge
Lod råbe over al den gård
Vel op alle mine gode hofmænd
Her er en fjende så hård
Vel op alle mine gode hofmænd
I drage på brynje uden fals
I stride mod hafburd kongens son
Han er så hård en hals
De stodte på doren de gave godt bulder
De stodte med glavind og spjud
Du stat op hafburd kongens son
Du kom til os herud
Det var hadburd kongens son
Sig om I sengen så
Da var borte hans gode sværd
Dertil hans brynje blå
Nu er borte hans brynje
Og så mit gode sværd
Så mænd ved stolten signelille
Her blivere fuld ond en færd
Det var hafburd kongens son
Han varde sig som en mand
Han varde sig så længe
Som fjælen I sengen vand
Somme han monne med hænder slå
Og somme med fodder stode
Tredive af de kongens mænd
For signelilles bur lå dode
Toge de hafburd kongens son
De lagde ham jernlænker på
Han slog dem så lettelig sonder
Som de vare gjorte af strå
Skam så få den forbandede terne
Fandt på så godt et råd
I får ikke hafburd bunden I dag
Uden med stolt signelilles hår
I tage et hår af signelilles hoved
I binde om hafburds hænder
For da brister hans hjerte
End han det slider sonder
De toge et hår af signelilles hoved
De bandt om hafburds hænder
Så havde han hende I hjerte kær
Han sled det ikke sonder
Hor I stolten signelille
I lade godvilje kende
Forst I ser mig hænge I gren
I lader eders bure brænde
Meldte det hafburd kongens son
Da han den galge så
I hænge forst op min kåbe
I lade mig se derpå
Det var hafburd kongens son
For han ville elskoven friste
I hænge nu op min kåbe
Lader den for vejret vriste
Stolt signelille stander I bure
Hun ser den kåbe hænge
Lagde hun ild I bure sin
Sig selver inde at brænde
Det var stilten signelille
Stak ild på tag og ror
Så brændte hun sig inde
Med alle sine moer
Længe stod hafburd kongens son
Sagde han ville verden skue
Til han så stolten signelilles bur
At stande I lysen lue
I tage nu ned min kåbe rod
Lader hende på jorden ligge
Havde jeg hundrede liv for et
Jeg ville dem ikke tigge
Meldte det sivard konning
Han holdt ikke langt derfra
Hveden er dette brændende bål
Den store rog driver af
Dertil svared den liden smådreng
Så såre hans ojne monne rinde
Det er stolten signelille
Hun lader godviljen kende
Somme I lober til buret
I lader ej signelille brænde
Og somme I lobe til galgen
I lader ikke hafburd hænge
Da de kom til buret
Da var den jomfru brændt
Og da de kom til galgen
Da var den herre hængt
Da de kom til buret
Da var hun brændt til glod
Og da de kom til galgen
Da var den herre dod
Havde jeg vidst det for som nu
At elskov havde været så stærk
Jeg skulle ej skilt de unge to ad
For hele dannemark
Hafburd var hængt stolt signelille brændt
Det var så et ynkeligt et mord
Så tog de den forbandede terne
De satte hende levende I jord
Foroyskur Dansur 9-10

Foroyskur Dansur 9-10专辑下载

(2009-10-15)